Monteringsrækkefølge for eksplosionssikkert elektrisk udstyr

Efter segmentering af monteringsenhederne baseret på konstruktionstegningerne kan monteringsrækkefølgen bestemmes.

Denne sekvens begynder typisk med individuelle dele og komponenter og kulminerer i den endelige samling. Samlesystemdiagrammet (figur 7.6) repræsenterer grafisk disse forhold og sekvenser og giver et klart overblik over hele samlingsrejsen fra de indledende faser til den endelige samling.

I lighed med monteringsproceskortet fungerer monteringssystemkortet som et dokumenteret format for specifikationerne for monteringsprocessen.

Når man fastlægger monteringsrækkefølgen, skal man være opmærksom på potentielle udfordringer. Selv når man har analyseret dele og komponenter for at se, om de kan samles, kan en upraktisk rækkefølge komplicere processen. Hvis man f.eks. først monterer en komponent i et dybt hus, kan det hindre installationen af de efterfølgende komponenter, selv om den strukturelle samling er teknisk mulig. "Interferens" opstår, når en del eller enhed ikke fysisk interfererer i diagrammet, men bliver umulig at samle på grund af en uhensigtsmæssig monteringsrækkefølge. Dette scenarie er ikke ualmindeligt i samlinger med komplekse strukturer.

Enhedsdiagrammet, der styres af nummereringen på udstyrets tekniske tegninger, skal tydeligt mærke hver enhed med dens navn, tegningsnummer og antal. Denne mærkning gør det lettere at identificere de nødvendige dele, komponenter, underenheder og deres antal under monteringen.

Det er også vigtigt at notere indkøbte varer, der bruges i dele, komponenter og samlinger i enhedsdiagrammet, og angive deres navn, model, specifikation og antal.

Montagesystemkortet anvendes generelt til enkelt- eller småserieproduktioner. Men i store produktionsscenarier bør det bruges sammen med samleproceskortet for at opnå optimal effektivitet.